2-8796.jpg

HUSBÅD TIL SALG

Drømmer du om at bo på din egen husbåd?

Sommerhus eller helårsbolig. Captain Hook er til salg, og kan blive dit nye eventyr.

Kajplads medfølger ikke

Pris kr. 698.000 (80% finansieret af sælger, rente 3% pa.)

Mine bedste tip til livet på en husbåd.

 

Jeg har valgt at sætte min husbåd til salg, da jeg vil bygge en ny husbåd fra bunden. Da jeg selv købte, havde jeg mange spørgsmål, som jeg vil give nogle svar på her. For mig, er det vigtigt at invitere godt ombord. -Når man køber en husbåd, køber man nemlig også en livsstil med. En af de ret perfekte slags, hvis du spørger mig.

Jeg har brugt Captain Hook både som fritids- og helårsbolig, og er blevet fuldstændig grebet af livet på vandet. Der er en helt særlig ro på en husbåd, så hverdagene føles lidt som et ferieophold. Du er tæt på naturen, og naboskabet på en kaj er sublimt. Vi hjælper hinanden. Spiser sammen og har et fantastisk sammenhold, som jeg ikke har oplevet hverken på en villavej eller i lejlighed.

Og så er der jo udsigten, som ikke kan forklares. Den skal mærkes. Så…..

Velkommen ombord på Captain Hook!

Hvordan er det at bo på en husbåd?

Mange drømmer om at bo på vandet. Captain Hook er måske din nye bolig eller sommerhus!

Lidt flere detaljer….

Captain Hook Har været brugt både som sommer- og helårsbolig. Jeg har valgt at bygge en stor terrasse med plads til en jurt - et stort isoleret telt med varmepumpe, som tillæg til boligen indendørs.

Jurten kan enten følge med eller ej, alt efter hvad du ønsker. Hvis du ikke ønsker en jurt har du 60 kvm. at bygge en stor stue, køkken eller værelser med den bedste udsigt.

Under dæk er der også mulighed for at udbygge med bolig. Det kræver at maskinrummet tømmes, der står en stor 8 cylinder motor uden cylinder. Men så får du virkelig meget plads. Og byggeriet kan nemt foregå mens du bor i den allerede etablerede bolig, som, udover jurten, indeholder stue, køkken, bad, soveværelse og styrehus med det absolut gode kig til havet.

Rundt omkring på Hook har jeg i øvrigt bygget terrasser, så udelivet kan nydes max.

Arealer på båden

Stue 13m2

Køkken 3,5m2

Bad 3,5m2

Kahytter 20m2 - Kælder/under dæk

Total på bådens indendørsarealer 40m2

Jurten 28m2

Total beboelse i alt 68m2

 

Andre arealer

Maskinrum 50m2

Styrhus 8m2

Tankrum 8m2

Andre arealer i alt 66m2

Samlet 134m2

FAQs

 

Er der koldt på en husbåd og kan den sejle?

Ikke særligt. Hook er opvarmet med elvarme, brændeovn og oliefyr + en varmepumpe i jurten. Når solen skinner, er der slet ikke behov for at tænde varmen.

Captain Hook kan ikke sejle. Men ligger smukt ved kajen.

Er der kloak?

På Captain Hook er der 2 stk 1.000L tanke til sort vand/kloak/toilet som tømmes en gang om måned af en slamsuger. Pris ca. kr. 1.000 pr. måned.

Vipper det meget, når det blæser?

Captain Hook er lavet af stål og ligger tungt i vandet. Hvis der er storme og orkaner, bevæger den sig lidt ligesom en åkande på overfladen. Den vipper ikke frem og tilbage ligesom sejlskibe. Så du kan sagtens bo på Captain Hook selvom du ikke er søstærk.

Hvad koster en bugsering af skibet til en havn i Storkøbenhavn?

Jeg kender ikke den konkrete pris men jeg kan oplyse en rammepris på ca. 15.000 - 20.000 afhængig af hvor langt ruten er.

Er der ikke meget at lave på sådan en husbåd?

Alt kommer jo an på, hvem du er. Men ikke mere end på et hus. På en husbåd er der fx. ikke tagrender og græsplæne. Alt efter hvor pernitten du er, kan det være fint at male skrog og lønning undervejs. Ligesom du maler dit hus. Og så er der forresten ingen kloak eller fare for oversvømmelse. Ved overtagelse af Hook skal dog afsættes penge til istandsættelse.

Ejer man båden, og hvor stor er den?

Ja. Du ejer båden, og kan få den slæbt hen til den havn, du helst vil bo i. Det kræver selvfølglig plads, hvilket jeg gerne hjælper med at undersøge. Når du bor ved en kaj, er der kajleje, men til gengæld ingen ejendomsskat. Jeg sælger Captain Hook uden kajplads, men hjælper gerne med at kigge efter muligheder for kajplads.

Båden er 24 meter lang og 7 meter bred og har en dybde på 4 meter. Den er bygget i Sverige i 1956.

Hvordan finansieres købesummen?

Man kan desværre ikke få kreditforeningslån i en husbåd. Hvis du har fast job eller en pæn opsparing kan du spørge din bank om de vil lave et bådlån. Tit vil banken gerne finansiere 50% af købesummen. Sælger vil gerne finansiere den øvrige del af købesummen på op til 80% ved at udstede et pantebrev på til en rente på 3% og afdrag over 20 år. Du skal betale for udarbejde og tinglysning af pantebrevet.

Hvor lang tid kan man leje en kajplads?

Det er forskelligt fra havn til havn. Tendensen er, at flere og flere kommuner åbner op for husbåde i deres havne.

På denne kaj har vi korte lejekontrakter, men mange af bådene har ligget her i 20 år. Så der er ingen tendenser til, at der lukkes ned for husbådlivet i Danmark. Hverken her eller i resten af kongeriget

Hvordan får man vand og strøm?

Her er der en direkte tilslutning til vand og strøm på kajen, Men det vil være forskelligt fra havn til havn, hvordan bådene forsynes.

Summe summarum er, at båden forsynes med vand og strøm, så du lever præcis som i et hus eller en lejlighed.

Hvor tykt er stålskroget?

Båden er en gammel isbryder fra 1956 som har sejlet i Norge og Sverige. Ved seneste ståltykkelsesmåling 2. juli 2020 udviste målingerne en gennemsnitlige ståltykkelse er ca. 10 mm og det vurderes af rådgivende skibsingeniør , at skibet på den baggrund kan ligge i vandet indtil fristen for besigtigelse af den udvendige bund på land.

Besigtigelse af den udvendige bund på land skal være foretaget ikke senere end d. 01.07.2025